Røde Kro er en tidlig repræsentant for den grundmurede, firlængede vestjyske går med stuehus i syd. Denne gård type, der havde bredt sig op langs vestkysten fra vadehavsegnene, fandtes stort set ikke nord for Varde før år 1800.
Med byggestilen fulgte også det nye byggemateriale, de brændte sten. Gradvis måtte bindingsværk og lerklining vige for murstenene og i de træfattige egne omkring Ringkøbing Fjord blev der omkring midten af 1800 tallet opført mange gårde af mursten. Murstenene blev brændt lokalt på mindre teglværker, der blev anlagt ved de gårde, der havde lerforekomster på deres ejendom.
Stuehuset, der oprindeligt har været fritliggende, er ejendommens ældste bygning. De skriftlige kilder antyder, at det er bygget i 1802. Det er opført af håndstrøgne, lokalt fremstillede mursten, i flere af dem ses aftryk af fingre fra dengang de lå til tørre og skulle vendes. Tømmeret er fyrretræ og taget tækket med strå. På hver side af hoveddøren, der tidligere var flankeret af hvidkalkede kvart- eller halvsøjler, var der 3 fag vinduer, der ses at have været bredere end de nuværende. Det østligste er muret til og i tilmuringen ses en mursten præget: Ryberg 1871.
Der er kun ændret lidt ved indretningen siden opførelsen, der har dog været tre alkover i krostuen med åbning mod denne. Et alkoveforstykke findes genanvendt som sengeforende i det blå kammer. Mælkekælderen blev anvendt til opbevaring af fødevarer. Saltkarret er bevaret. i køkkenet har der oprindeligt været åbent ildsted, hvor der nu står et brændekomfur. I døren mellem stuen til øst og krostuen sidder en oval rude, herigennem kunne man se, om gæsterne i krostuen manglede noget. Den fine stue og kammeret mod vest har ikke kunnet varmes op. Der blev indlagt elektricitet i 1925. Mange af lamperne stammer fra det år.
Østthuset har været bygget om flere gange siden 1802. Indtil 1935 var der en køreport midt i længen, halvdelen af denne blev indlemmet i hestestalden. Af porten er kun den lille stenbrolagt slippe tilbage, hvorfra der er adgang til en lille aftægtslejlighed, der blev indrettet i 1870’erne. Tidligere var der i denne del af bygningen fåresti og tørvehus. Til lejligheden hørte en stue, et sengekammer, en forgang og et lillebitte køkken. Stue og sengekammer er nu lagt sammen og indrettet til kaffestue.
Hele længen var i 1992 meget forfalden. Den fremstår i dag fuldstændig istandsat.
Laden var i 1992 helt sammenstyrtet og stod ikke til at redde. Den var opført i 1880’erne på den tidligere lades plads. Til genopbygningen i 1993-95 anvendte man tømmer fra Velling Præstegårds nedrevne lade. Den nuværende bygning er genopført som en tro kopi af den tidligere lade. Bortset fra stråtaget er der til byggeriet kun anvendt genbrugsmaterialer fra gamle bygninger på egnen. I laderummet får man et godt indtryk af bygningskonstruktionen. Kørevejen i syd og de to store porte viser, at der er tale om en såkaldt agerumslade.
Vesthuset: Den nuværende vestlænge er opført i 1885 og ombygget i 1916. I dens nordlige ende er der kostald, mens der i sydenden er svinestier. Her var indtil ombygningen adskilt fra kostalden ved en smøge, stedets bryggers og bageovn.
Gårdspladsen: Stenbrolægningen på den rektangulære gårdsplads tegner et fint mønster, der både pynter og tjener til at lede regnvand væk. I sydenden i nærheden af køkkendøren, står ejendommens eneste vandforsyning, pumpen. Den nuværende er fra 1920’erne og fremstillet på Lem Pumpefabrik.
Haven: Ved stuehusets østgavl ligger den lille prydhave, der er omlagt i 1920’erne. Den vedligeholdes og fremstår stort set som ved omlægningen. I marken længere mod ost lå kålgården.